Grundmuret golfhus beliggende på lejet grund lige op til Golfklubben Hvideklit
Er du bidt af en gal golfbold og ønsker du at kunne være på golfbanen i løbet af 30 sekunder er dette lige Golfhuset for dig.
Fra terrassen kan man nyde solen uforstyrret kun med lyden af golfspillernes hujen og klappen i baggrunden, når slagene sidder lige i øjet.
Golfhuset, som er opført i 1989, er med et velindrettet boligareal på 140 m² og er beliggende på en ca. 877 m² stor lejet grund med en lejekontrakt med en løbetid på 30 år.
Golfhuset er jf. energimærket opført med 125 mm isoleret hulmur, støbte gulve med ca. 200 mm Leca samt sadeltag med eternitbeklædning og ca. 150 mm isolering i loftsrummet.
Golfhuset indeholder: Stort bryggers med klinkegulv og bord med vask - Køkken/alrum/stue med trægulv, udgang til terrasse og brændeovn - Badeværelse med bruseniche samt klinkegulv med el-gulvvarme - Hyggekrog / spillerum - 3 gode værelser med trægulv - Fordelingsgang/entre.
Huset er grundmuret med hvidmalede facader og delvist plast vinduer.
Der er egen carport med tilhørende redskabsskur til boligen.