Hyggeligt hus tæt ved skov & strand
Midt i Ålbæk finder I dette charmerende hus på en meget rolig blind vej, med begrænset trafik. Herfra er der blot 700 m til den børnevenlige strand samt idylliske havn, hvor der er små fiskebåde som kommer ind tidligt om morgenen med friskfanget fisk. Ligeledes er der kun 500 m til byens skole, børnehave og idrætscenter. Baghaven grænser op til købmanden, dermed er man kun et stenkast fra dagligvarebutikker samt de andre hyggelige specialbutikker.
Huset er beliggende på en 1199 m² stor grund med græsplæne samt to gode terrasser. Her er der rig mulighed for at sætte sit eget præg på haven. Der er en 30 m² stor carport hvoraf de 15 m² er med indbygget skur.
Huset er opført i 1954 og løbende renoveret. Huset er på 92 m² og indrettet med: Entré Soveværelse med skabe og udgang til østvendt flisebelagt terrasse Bryggers og vaskearrangement 2 værelser med skabe Køkken med lille spiseplads Stue med brændeovn, varmepumpe og gode vinduespartier, som giver et godt lysindfald Spisestue - Badeværelse med bruseniche og vask i skabsarrangement.
Med dette hus, får man en central beliggenhed tæt på både by, natur og det skønne hav. Dette dejlige hus fremstår indflytningsklart og absolut et hus der skal opleves, ring på 7010 4622 for en fremvisning.