Købsaftale underskrevet

Charmerende fritidsbolig med havudsigt, historisk sjæl og adgang direkte til stranden

Her er muligheden for at erhverve et sandt fristed, hvor hele familien kan være.

Forestil dig et sommerhus med privat adgang til fantastisk og børnevenlig sandstrand beliggende få hundrede meter fra huset, og omkranset af ubeskrivelig skøn og vild natur, egen skov og stor dejlig græsplæne ned mod klitterne og stranden, og ikke mindst godt gemt væk helt ugenert fra naboerne på privat vej. Huset ligger 20 min kørsel syd for Skagen og 5 min kørsel til indkøbsmuligheder i Ålbæk.

Velkommen til denne enestående fritidsbolig på Alkevej 18, en sand perle med charme, komfort og naturskøn beliggenhed.

Huset med navnet Søbæk er bygget i 1946 og er løbende moderniseret med respekt for husets oprindelige ånd. I slutningen af 1990erne blev der udført en gennemgribende renovering af huset. Det har været i samme families eje gennem alle årene, men er nu klar til at blive rammen om nye familiehistorier.

Hjemmets hjerte er uden tvivl den kombinerede køkken- og spisestue, hvor synlige bjælker og klinkegulv danner rammen om familiens samlinger. Det funktionelle Svane Køkken med gaskomfur er fra 2008. Fra spisepladsen er der udsigt over klitterne gennem dobbelt franske glasdøre. Disse fører ud til den charmerende udestue med brændeovn, der kan nydes selv på kolde vinteraftener. Herfra er der udgang til haven og havet tæt på. I den anden ende af køkken- og spisestuen, findes 2 værelser, som i dag fungerer som kontor og gæsteværelse. I entreen findes trappen til første sal.
I stueplan findes der også et stort bryggers med grovkøkken, vaskefaciliteter, vinkælder og nyere varmepumpe med fjernstyring. Herfra er der adgang til det store badeværelse med både karbad og bruseniche samt behagelig gulvvarme under de klassiske klinker. Fra bryggerset er der også direkte adgang til stort værksted med adgang til mindre toilet med bruseniche, samt stort loftsrum med synlige bjælker og højt til loftet, som eventuelt kan renoveres og udnyttes til et dejligt hobbyrum. Fra værkstedet er der også en udgang til den store græsplæne, og ved siden af værkstedet findes stor lækker garage med støbt gulv og aflåselig port.

På første sal finder I 4 rummelige værelser med indbyggede skabe og betagende udsigter over haven, klitterne og vandet – det perfekte sted at vågne op til solopgangen. Et ekstra toilet øger hjemmets funktionalitet for familie og gæster.

Udenfor åbenbarer ejendommen sig som et sandt paradis. Den vilde have omkring huset inkluderer stor flot græsplæne og terrassearealer mod sydøst, alt sammen omkranset af den imponerende naturgrund fra bakken ned til strandlavningen. Mod vest findes et skønt gårdhavemiljø med muret pejs til grill-aftener og bålhygge, i læ fra vind og omkranset af skoven, hvorfra aftensolen kan nydes.

Gå ikke glip af chancen for at realisere din sommerhusdrøm i hjertet af det nordjyske!

Alkevej 18

, Klitlund

9982
Ålbæk
Sagsnr. 15612490
  • Boligareal m²
    127
  • Udhus m²
    30
  • Carport areal m²
    48
  • Garage areal m²
    24
  • Bebygget areal m²
    165
  • Grundareal m²
    3.067
  • Etager
    2
  • Antal værelser
    6
  • Antal stuer
    1
  • Byggeår
    1946

Økonomi

    Visninger
    7301
    Berit Fonseca Egelund
    Berit Fonseca Egelund
    Salg og sagsbehandler

    Hent dokumenter

    Vis salgsopstilling

    Når du bestiller salgsmateriale, godkender du at vi gemmer de indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedrørende ejendommen. Du kan se vores persondatapolitik her!

    Der kan gå op til 5 min før du modtager salgsopstillingen.

    Book en fremvisning

    Når du bestiller en fremvisning, godkender du, at vi gemmer ovenstående indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail.​ Du kan se vores persondatapolitik her!