Charmerende og ugeneret sommerhus i naturskønne Lodsskovvad
I idylliske omgivelser i Lodsskovvad finder du dette skønne sommerhus fra 2005, hvor ro, charme og ægte feriestemning går hånd i hånd. Huset er smukt placeret på en 840 m² stor, lukket og ugeneret grund, omgivet af natur og med flere hyggelige terrasser og kroge, der indbyder til afslapning fra morgen til aften.
Her kan du nyde ferielivet i fulde drag hvad enten det er med en kop kaffe i solen, lange sommeraftener på terrassen eller stille stunder med naturen som nærmeste nabo. Via gode stisystemer er der nem adgang til både havet og den hyggelige bymidte i Ålbæk.
Boligen rummer 68 veludnyttede m² samt et indbygget udhus på 2 m². Indretningen er både funktionel og stemningsfuld: Entre med garderobe, to gode værelser med skabe samt et ekstra nedsænket værelse, der giver boligen et spændende og anderledes udtryk. Hertil kommer en hyggelig hems, som kan bruges til ekstra sovepladser eller leg.
Badeværelset er lyst og praktisk indrettet med bruseniche, vaskemaskine, bordarrangement og gulvvarme. Husets hjerte er den indbydende stue med brændeovn og varmepumpe, som sikrer komfort året rundt. Herfra er der en naturlig overgang til køkkenet, som er adskilt med en halvmur og har spiseplads samt direkte udgang til en delvist overdækket terrasse.
Overalt i huset mødes du af lyse trægulve og loft til kip med hvide synlige spær og trælofter, som skaber en let og luftig atmosfære.
Udendørs venter en skøn, ugeneret terrasse vendt mod skoven perfekt til både afslapning og samvær.
Et oplagt fristed for dig, der drømmer om fred, natur og ægte sommerhusidyl.


















