Skøn grundmuret villa med garage på 38 m² og skønne terrasser
Denne skønne villa på Glentevej i Skagen er lige til at flytte ind i og fremstår klar til nye ejere. Med sine 110 m² bolig og en grund på 619 m², er dette et perfekt hjem til både små og store familier, der søger både komfort og funktionalitet. Ejendommen er grundmuret pudset og malet og med træallu vinduer, zinktagrender samt tagpap, der er ca. 5 år gammelt, giver huset et moderne og solidt udtryk.
Villaen er beliggende på en dejlig, regulær grund, og indkørsel hvor der er god plads til parkering. Den tilhørende garage på 38 m² er nymalet indvendigt og giver ekstra opbevaringsplads. Udhuset på 6 m² er praktisk og ideelt til opbevaring af haveredskaber eller lignende.
Den sydvendte træterrasse og den fine flisebelagte gårdhave mellem huset og garage er perfekte til både afslapning og udendørs aktiviteter.
Indenfor byder villaen på en lys og funktionel indretning. Du træder ind i en entré med gulvvarme og praktiske skydedørsskabe, og her finder du også installationen til fjernvarme, vaskemaskine og tørretumbler. Soveværelset har udgang til den dejlige gårdhave, og de to værelser med trægulve giver mulighed for både børneværelser, gæsteværelser eller kontor.
Køkkenet, der er ca. 9 år gammelt, er åbent til spiseplads og stue, hvor en hyggelig pilleovn skaber varme og hygge. Fra stuen er der udgang til den afskærmede træterrasse mod syd, hvor du kan nyde solen hele dagen. I stuen er der også en varmepumpe, som sikrer et behageligt indeklima året rundt.
Badeværelset er pænt og funktionelt med bruseniche, gulvvarme og et flot arrangement med vask og grå fliser. Huset er indvendigt præget af vandskurede vægge, der giver et stilfuldt og moderne udtryk. Et af værelserne ved stuen er adskilt med en letvæg, der er lavet med murstensmønster.
Villaen er ideelt beliggende i kort afstand til skole, indkøb, træningscenter og padelcenter, og med en lille cykeltur på under 2 km er du hurtigt ved Vestkystens brusende hav. Dette er et hjem, hvor du kan nyde både komfort og nærhed til naturen, samtidig med at du har alle nødvendige faciliteter lige i nærheden.