Flot gennemført rødstensvilla med Skagen Kirke som genbo

Drømmer du om en bolig midt i Skagen – med både byliv og natur lige uden for døren? Her får du en attraktiv beliggenhed i gåafstand til både gågaden og havnen, så du er tæt på det hele. Nyd stemningen ved de ikoniske pakhuse, tag en tur forbi Skagen Bryghus, eller hop på cyklen og nå den børnevenlige Sønderstrand på blot 1,5 km – perfekt til både afslapning og oplevelser på Skagen Odde.

Den charmerende rødstensvilla fra 1905 fremstår flot og indbydende efter en gennemgribende opdatering med blandt andet nye vinduer og nyfugede facader. Indenfor mødes du af 181 m² velindrettet bolig, hvor lyse rum og en varm atmosfære går hånd i hånd. Her er tale om en bolig, der er lige til at flytte ind i – velholdt, stilfuld og med masser af sjæl.

Boligen byder på en rummelig og indbydende entré med flotte trægulve og trappe til førstesalen. Funktionelt bryggers med gulvvarme, vaskefaciliteter og god bordplads. To flotte badeværelser – begge med gulvvarme og bruseniche. Soveværelse med direkte udgang til haven.

Husets hjerte er det lækre Designa-køkken med kogeø, som ligger i åben forbindelse med spisestuen – ideelt til både hverdag og gæster. Den lyse stue imponerer med New Yorker-væg og dobbelte terrassedøre, der åbner op til en stor, solrig sydvestvendt terrasse på ca. 100 m².

På førstesalen fortsætter den lyse og indbydende stil med flotte afhøvlede trægulve. Her finder du et lyst repos, 4 gode værelser – herunder 2 med udgang til altan – samt et toilet. Flere af værelserne har kviste, som giver et skønt lysindfald og hyggelig atmosfære, og fra 2 af værelserne er der udsigt til kirken.

Grunden på 620 m² byder på en stor, solrig træterrasse med god plads til hele familien samt et grønt græsareal, der indbyder til leg og boldspil. Desuden er der udhus til opbevaring.

Kirkevej 11

9990
Skagen
Sagsnr. 15612711
  • Kontantpris
    5.495.000 kr.
  • Boligareal m²
    181
  • Udhus m²
    21
  • Garage areal m²
    20
  • Bebygget areal m²
    124
  • Grundareal m²
    620
  • Etager
    2
  • Antal værelser
    5
  • Antal stuer
    1
  • Byggeår
    1905
  • Energiklasse
    D

Økonomi

  • Brutto ex. ejerudgifter
    29.438 kr.
  • Netto ex. ejerudgifter
    23.862 kr.
  • Udbetaling
    275.000 kr.
  • Ejerudgifter pr. mdr
    3.576 kr.
Visninger
1520
Ronnie Calundan
Ronnie Calundan
Ejendomsmægler M.D.E

Hent dokumenter

Vis salgsopstilling

Når du bestiller salgsmateriale, godkender du at vi gemmer de indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedrørende ejendommen. Du kan se vores persondatapolitik her!

Der kan gå op til 5 min før du modtager salgsopstillingen.

Book en fremvisning

Når du bestiller en fremvisning, godkender du, at vi gemmer ovenstående indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail.​ Du kan se vores persondatapolitik her!