Velindrettet andelsbolig i attraktiv og veldrevet forening
Drømmer du om en bolig i rolige og naturskønne omgivelser med kort afstand til både indkøb, strand og byliv? Så er denne andelsbolig i Andelsboligforeningen Doggerbanke II et oplagt valg.
Boligen er beliggende i en særdeles sund og veldrevet forening med lav boligafgift og en solid opsparing. Foreningen består af blot ni hyggelige boliger, opført som forskudte dobbelthuse, hvilket skaber et privat og roligt bomiljø med masser af lys og luft omkring boligerne.
Beliggenheden er ideel med nem adgang til dagligdagens fornødenheder, smuk natur lige uden for døren samt kun en kort cykeltur til både Skagen Centrum og charmerende Gl. Skagen.
Til boligen hører en dejlig vestvendt terrasse og have, hvor aftensolen kan nydes i fredelige omgivelser. Mod øst findes en hyggelig forhave og morgenterrasse, perfekt til dagens første kop kaffe. Begge haver er flot anlagt og samtidig nemme at holde.
Boligen byder på en praktisk indretning med overdækket indgang via carporten til bryggerset, som har bord og vask samt adgang til et værelse. Det pæne køkken er åbent mod spisepladsen, der tidligere har været anvendt som værelse, og videre til den lyse stue med hyggelig pilleovn og direkte udgang til terrassen mod vest. Herudover findes entré med udgang til morgenterrassen, et rummeligt soveværelse med skabe samt et badeværelse med bruseniche.
Til ejendommen hører desuden carport, udhus med installeret fjernvarme samt god plads til værksted eller hobbyaktiviteter.
En bolig med attraktiv beliggenhed, lave boligudgifter og trygge rammer i en velfungerende forening.
Kontakt SKAGEN Mægleren for en fremvisning eller for yderligere information.



















