Enestående byggegrund med direkte adgang til strand og hav
Drømmer du om at bygge helt unikt med havet som nærmeste nabo? Denne sjældent udbudte byggegrund i Sæby byder på en helt ekstraordinær beliggenhed med direkte adgang til strand og vand og en udsigt, der ganske enkelt skal opleves.
Grunden udgør hele 9.625 m² og strækker sig smukt fra Solsbækvej direkte ned til strandkanten. Med en imponerende bredde på ca. 55 meter sikres optimale muligheder for både bebyggelse og udsigt uanset hvordan grunden disponeres.
Der foreligger allerede byggetilladelse til opførelse af 3 eksklusive rækkehuse, hvor hver bolig er projekteret til at opnå den mest fantastiske og uhindrede havudsigt. Byggetilladelsen medfølger, hvilket giver en sjælden mulighed for hurtigt at realisere et attraktivt boligprojekt i absolut første række til vandet.
Derudover giver grundens udstrækning langs Solsbækvej mulighed for yderligere bebyggelse, ligesom grunden kan opdeles på alternative måder, hvis dette ønskes eksempelvis til flere selvstændige parceller.
Attraktiv beliggenhed i charmerende Sæby - Sæby er kendt for sin hyggelige bymidte, historiske atmosfære, lystbådehavn og børnevenlige sandstrand. Her kombineres ro, natur og maritim stemning med nem adgang til byliv og infrastruktur.
·Ca. 20 min. til Frederikshavn - Ca. 35 min. til Hjørring - Ca. 40 min. til Aalborg (inkl. lufthavn og motorvejsnet)
Sæby er dermed ideelt placeret for både helårsbolig, fritidsbolig eller investering med Nordjyllands største byer inden for overskuelig afstand.
En sjælden mulighed: Denne grund henvender sig til den kræsne køber eller udvikler, der søger noget helt særligt:Havudsigt, strandadgang, fleksible byggemuligheder og en attraktiv nordjysk beliggenhed alt samlet i én ejendom.
















