Tuxens Villa et sjælden hus med rødder i kunst, kultur og kvalitet
På Tuxens Allé 18 i Skagen ligger Villa Dagminne, opkaldt efter den danske prinsesse Dagmar, senere zarina i Rusland.
Den oprindelige gård blev opført i årene 18331842 af møllebygger Søren Pedersen og fremstår i dag som et helstøbt og harmonisk anlæg i klassisk bindingsværk med røde tegl, sprossevinduer og tre adskilte længer.
Ejendommen blev i slutningen af 1800-tallet et naturligt samlingspunkt for Skagens kunstnerkreds. Her boede blandt andre Viggo Johansen og hans hustru Martha, ligesom Marie og P.S. Krøyer også et par år boede til leje på gården. I 1901 overtog professor Laurits Tuxen ejendommen og lod arkitekt Thorvald Jørgensen ombygge gården til det, der i dag kendes som Tuxens Villa. Resultatet blev et hjem og et kunstnerisk fristed, der hurtigt udviklede sig til et levende centrum for tidens kulturelle liv.
Det storslåede atelier fuldender villaens karakter. Et rum hvor Tuxen skabte nogle af sine store værker, og hvor lyset strømmer ind. Loftshøjde, proportioner og atmosfære gør atelieret til et kunstværk i sig selv. Her holdt Drachmann sin berømte tale til Skagensfiskerne i 1906, og her satte kostumeballer, fester og musisk samvær gennem slægtled deres aftryk. Historien er bevaret og lever.
Samtidig er Tuxens Villa et fuldt funktionelt og indbydende hjem. Ejendommen balancerer fornemt mellem det private og det repræsentative og tilbyder en sjælden kombination af varme, karakter og rummelighed.
Efter Tuxens tid blev ejendommen overtaget af nye ejere, senest af tre vennepar, som med sans for detaljer har restaureret og videreført stedets ånd. De skabte sammen et levende og gæstfrit miljø, hvor traditioner, fester og fællesskab igen blomstrede ikke mindst de legendariske arrangementer i atelieret og rododendronfesten, der videreførte arven fra 1890ernes kunstnerkoloni. Her startede også Skagens Visefestival.
Tuxens Villa fremstår i dag med en særlig sjæl. Intet er prangende men alt er gennemtænkt med respekt for det oprindelige udtryk. Her mærker man historiens vingesus uden at give afkald på komfort og funktionalitet.
Tuxens Villa er et unikt sted hvor nye ejere kan bygge på kulturarven og selv skabe nye traditioner, nye livsformer. At villaen ligger nær plantage, klitter, strande og Skagens bymidte gør kun stedet mere attraktivt. Villaen er en enestående mulighed for at eje et af Skagens mest betydningsfulde og stemningsfulde huse.





























