En Østerby-perle med sjæl, historie og moderne komfort
Midt i charmerende Østerby ligger denne arkitektoniske perle, som den ikoniske Arkitekt Alfred Hansen har ombygget i 2021.Villaen blev opført i 1898 af en driftig konsul, der skabte et hus med både pondus og finesse. Den lyserøde sokkel og de gennemgående vinduer løfter facaden, mens det røde tegltag med sine fine englevinger og zinktagrender giver ejendommen et romantisk, nærmest sydlandsk udtryk. Her fornemmer man straks historien og at huset gennem årene har rummet både købmandsliv, pensionat og hjem for flere generationer.
Bag den klassiske hoveddør venter et hjem, hvor sjæl og moderne komfort mødes i smuk harmoni. Alt er nænsomt renoveret for blot fire år siden, med ny el, isolerede gulve med varme og en indretning, der emmer af kvalitet og gennemtænkte løsninger.
Køkkenet, med inventar fra Hanstholm, er et naturligt samlingspunkt lyst, funktionelt og med direkte adgang til den solrige, vestvendte gårdhave. Her leves livet ude såvel som inde, og på varme dage flyder rummene ubesværet sammen. Stuen i forlængelse byder på både hygge og atmosfære med skorstenen som naturligt omdrejningspunkt, mens soveværelset imponerer med sin rummelighed og klassiske skabsvæg med fyldningslåger.
Badeværelset er stilrent og lækkert med væghængt toilet, bruseniche og integrerede skabe, og dertil kommer gæstetoilet og forgang med trappe til første salen.
I baghuset fortsætter kvaliteten: gulvvarme, synlige bjælker og en stemning, der emmer af ro. Her er badeværelse, værelse med hems, og direkte adgang til et funktionelt bryggers med udgang til gårdhaven.
Førstesalen byder på en selvstændig lejlighed med to fine værelser, malede gulve, charmerende kvistudsigt og et køkken-alrum, der summer af liv og udsyn. Også her er der tænkt over hver detalje fra de indbyggede skunkskabe til badeværelset med kvist og gennemført design.
Og som kronen på værket ligger annekset et lyst og indbydende rum med eget badeværelse og tekøkken, perfekt som gæsteafdeling, atelier eller hjemmekontor.
Udenfor fuldendes oplevelsen af den private, sydvestvendte gårdhave, hvor du finder udebruser, terrasse og solrige kroge hele dagen.
Her får du en bolig, hvor historien lever videre i de smukkeste rammer moderniseret med respekt for det originale, og klar til nye kapitler i hjertet af Østerby.




























