Ferieoase i Hulsig charmerende lejlighed med unik beliggenhed og masser af aktiviteter
Drømmer du om et ferieparadis, hvor ro, natur og aktiviteter går hånd i hånd? Denne skønne ferielejlighed i Hulsig ligger i første række til skoven med direkte adgang til havet et ideelt udgangspunkt for både afslapning og oplevelser.
Lejligheden er en del af det charmerende Hotel Skagen Strand fra 1985, som er grundmuret, vandskuret og hvidkalket, og rummer 74 m² i flot stand. Der er ingen pligt til men mulighed for at udleje netop dette hus. Du bydes velkommen af en indbydende entré med garderobe, og badeværelset er indrettet med bruseniche, Unoform arrangement med vask samt marmorklinker med gulvvarme. Soveværelset har god opbevaringsplads, og den lyse stue med loft til kip, marmorklinker og muret trappe til første sal skaber en behagelig atmosfære i samspil med det åbne køkken. Unoform Køkkenet er moderne og veludstyret, så det er nemt at samle familie og venner om gode måltider. Fra stuen er der udgang til en sydvendt ugeneret terrasse, perfekt til solrige stunder og hyggelige aftener.
På førstesalen finder du et åbent repos med ekstra sovepladser samt et værelse herfra er der et fint kig ned over stuen, hvilket giver en dejlig rumfornemmelse. Lejligheden er løbende moderniseret og fremstår velholdt med en stilfuld og funktionel indretning.
Beliggenheden giver dig en verden af muligheder: Udforsk Råbjerg Mile, tag en runde golf på Hvide Klit Golfbane, besøg den tilsandede kirke, Ørnereservatet eller oplev Skagen med havnen, museerne og Grenen.
Som ejer får du desuden fri adgang til et stort badeland på ca. 500 m² med rutsjebane, dampbad, sauna, vandkanoner og meget mere. Hertil kommer sportshal, fitnessrum, minigolf, tennisbaner og et væld af aktiviteter for børn blandt andet legeplads, hoppepude, svævebane og junglesti. Uanset vejret er der altid noget at tage sig til, og både store og små vil finde masser af glæde i dette ferieparadis.