Charmerende bjælkehus med plads til livet og skønne uderum
På en smukt anlagt grund på 1.215 m² finder du dette indbydende bjælkehus fra 1971, der med sine 213 m² bolig og 48 m² udhus/garage forener klassisk charme med funktionelle rammer. Her er der plads til både familieliv, hobbyer og hyggelige stunder inde som ude. Der er ca. 600 m. til både stranden som indkøb samt ca. 1,2 km. til Solnedgangspladsen i Gl. Skagen.
Huset fremstår med synlige bjælker og en harmonisk tilbygning i brune sten med tagpap, der sammen skaber en stemningsfuld og solid bolig. Indenfor mødes du af en entré med klinkegulv og gulvvarme, et praktisk fyrrum samt en fordelingsgang, der giver adgang til flere værelser. Boligen rummer hele fire værelser, herunder et soveværelse med skydedørsskabe, udgang til terrassen mod syd og masser af opbevaringsplads. Badeværelset er lyst og velindrettet med bruseniche, bidet og gulvvarme, og dertil findes et separat gæstetoilet ligeledes med varme i gulvet.
Køkkenet er rummeligt og hyggeligt med spiseplads og god forbindelse til den store spisestue, der står i åben forbindelse med stuen. Her er der en muret pejs, som skaber varme og atmosfære, og en udgang til haven. Tilbygningen udvider opholdsmulighederne yderligere med en lys stue med klinkegulv og gulvvarme, spindeltrappe samt udgang til flere terrasser både mod sydøst og mod nordvest under en charmerende veranda. På førstesalen finder du et stort hobbyrum med adgang til svalegang mod vest, hvorfra udsigten til klitterne kan nydes. Herfra er der desuden adgang til et praktisk loftrum i to afdelinger.
Ejendommen byder på flere skønne udearealer: en ugeneret flisebelagt terrasse mod syd omgivet af smukke Rhododendron, en gårdhave mellem hus og garage med helt privat stemning, en baghave med drivhus og grøn plæne samt en pæn forhave med græs, bede, terrasse og indkørsel.
Garagebygningen er udstyret med elport og listetagpap. Her finder du også et isoleret vaskehus med vaskemaskine, tørretumbler, bord og varme, samt et rummeligt værksted.
Huset er løbende vedligeholdt og opgraderet med blandt andet en ny Mitsubishi varmepumpe fra 2023, og der er også installeret ladestander til elbil.
Denne ejendom er et oplagt valg for dig, der ønsker en bolig med masser af plads, en helt særlig atmosfære og en grund, der indbyder til udeliv. Her får du et hjem, hvor du kan flytte direkte ind og straks begynde at nyde både de smukke omgivelser og husets mange kvaliteter.