Hyggeligt og lyst sommerhus på skøn naturgrund
Mellem træer og lyng findes dette skønne sommerhus, som byder på mange dejlige stunder. Med blot 500 meter til en af Danmarks bedste og mest børnevenlige badestrande syd for den hyggelige havneby Ålbæk har man en placering, der giver mulighed for et væld af oplevelser. Det er hvad end man ønsker at opleve den fantastiske natur på Skagen Odde, tilbringe dagen med familien i Farm Fun eller tage til Frederikshavn eller Skagen, som begge byder på unikke oplevelser. I Ålbæk findes både indkøbsmuligheder, specialbutikker, Ølhus og den hyggelige havn.
Dette skønne sommerhus er lyst og velholdt med mulighed for at flytte direkte ind og nyde tilværelsen. Samtlige af sommerhusets kvadratmeter er veludnyttede med god mulighed for at samle familien i den åbne stue med store vinduer, der giver et fantastisk lysindfald og udsigt til naturen.
Sommerhusets 92 m² indeholder: Entré med klinker og garderobeplads - Badeværelse med klinker og bruseniche - Værelse med skab - Soveværelse med indbygget skabe - Opholdsstue med brændeovn og dobbeltdør ud til sydvendt delvist overdækket træterrasse - Spiseplads med varmepumpe, udgang til vestvendt træterrasse og opgang til hems - Køkken med klinker, halvmur til spiseplads - Badeværelse med klinker, bruseniche, hjørnespa og sauna - Værelse med indbygget skab.
Sommerhuset er opført i 2006 på en 2.688 m² stor naturgrund, som kræver et minimum af vedligehold. Rundt sommerhuset er fin træterrasse, hvor man har solen hele dagen og kan sidde omringet af den smukke natur og nyde tilværelsen.
Ydermere findes der indbygget udhus med teknik samt todelt udhus til opbevaring.