Hyggeligt og særdeles velholdt sommerhus i naturskønne omgivelser
I Bunkens skønne natur finder I dette rummelige sommerhus beliggende på en 1.270 m² stor skøn naturgrund. Sommerhuset ligger tæt ved Bunken Klitplantage med Råbjerg Mile, Golfbanen Hvide Klit og kun 5 km ind til Ålbæk, hvor der både er købmænd og specialbutikker. I området er der nogle af Danmarks smukkeste naturområder, ligeså den skønne sandstrand ved Bunken Strand og Vesterhavet ved Skiveren. Dertil er der kort afstand til seværdigheder, attraktioner og kunstoplevelser i Vendsyssel.
Kvalitets helårsisoleret sommerhus opført i 2006 i sort træ med beton tagsten, zink tagrender og mahogni vinduer hertil er badeværelse, gæstebadeværelse, entre og køkken muret op.
Sommerhuset indeholder: Entre med garderobe og gulvvarme i klinker - Badeværelse med bruseniche og gulvvarme - Stue med brændeovn, varmepumpe, udgang til overdækket terrasse og halvmur til spiseplads - Værelse med skab - Soveværelse med skabe - Køkken med gulvvarme og halvmur til spiseplads med udgang til sydvendt terrasse og have - Soveværelse med indbygget skabe - Mellemgang med opgang til hems - Stort badeværelse med sauna, hjørne spabad, bruseniche, vaskemaskine og gulvvarme.
Til sommerhuset er der indbygget 3 m² udhus med teknik samt fritstående carport med indbygget udhus/ værksted.