Et af Skagens smukkeste huse med en Konge beliggenhed og alligevel roligt i Vesterby
Dejlig Skagensvilla med ubrudt panoramaudsigt mod øst og syd fra Skagen Havn over den gamle Kongevilla Klitgården, de dejlige badestrande ved Kattegat og Damsted Klit og videre via Aalbæk Bugt og helt til Frederikshavn.
I gåafstand fra villaen nås badestrandene ved Kongevillaen, Kystmusset Skagen, Den Tilsandede Kirke i Skagens Klitplantage, Byfogedskoven, Drachmanns Hus og Skagen Havns hyggelige miljø med bl.a. Bindesbøls røde fiskerpakhuse og Skagen midtbys handelsliv ligger indenfor cykelafstand.
Den atmosfærefyldte villa, der er nænsomt renoveret og fremstår i god vedligeholdelsesstand på 150 m², er fordelt på to etager samt mindre kælder:
Stueetagen indeholder: Stor hall med trappe til 1. sal, masser af garderobeplads - Meget lys stue med god spiseplads og hyggelig opholdsstue med udgange til såvel øst- som sydvendt terrasse på i alt ca. 45 m² ligeledes med udsigt til den mest fantastiske udsigt til de fredede arealer ned til Kattegat - Stort køkken med spiseplads og udgang til stor vestvendt terrasse - Gæsteværelse med udgang til den vestvendte terrasse på ca. 55 m² - Soveværelse - Gæstebadeværelse.
1. sal rummer: Repos - Stort badeværelse med bruseniche - Dejlig opholdsstue med loft til kip og synlige loftsbjælker kombineret med soveafdeling. Gennem stort ateliervindue er der fantastisk udsigt mod øst over det trafikerede Kattegat og fra stor sydvest vendt kvist udsigt over Damstederne og Aalbæk bugt.
Kælder er kombineret vin - og viktualiekælder.
Den lukkede og velplejede have er rammen om et fantastisk gård- og terrassemiljø med isoleret redskabsrum og sort plankeværk. Haven er anlagt ud fra ønsket om minimum af vedligeholdelse.