Indflytningsklar villa centralt beliggende i Skagen by
Med en placering, som denne bolig besidder, har man mulighed for at nyde både Skagens skønne natur og det levende byliv indenfor rimelig afstand. Med blot en gåtur på 10 minutter befinder man sig midt i gågaden, hvorfra der findes et væld af spisesteder, de karakteristiske Pakhuse nede på havnen og en stemning, der sommeren igennem summer af liv. Ønsker man derimod at tage en tur på stranden, finder man 1 km. væk den børnevenlige badestrand Sønderstand, hvor man kan opleve Vippefyret og har muligheden for at smide skoene og gå langs stranden i det bløde sand til spidsen af Grenen.
Denne et plans villa gennemgik i 2019 en renovering bestående af blandt andet nyt tag med ekstra isolering, nye vinduer og døre, gulve samt køkken. Boligen fremstår dermed pænt velholdt og er helt klar til indflytning. Med sine 114 m² boligareal er pladsen fornuftigt udnyttet med flere gode disponible rum.
Boligen er indrettet med: Forstue med varmepumpe og udgang til baghave - Entré med indbygget skabe - Værelse - Værelse med skabe - Depotrum - Badeværelse med bruser og badekar - Soveværelse - God bred anvendelig fordelingsgang - HTH køkken - Værelse - Åben lys stue med god spiseplads.
Villaen er opført i 1960 tilbygget i 1972 og er beliggende på en 487 m² stor grund, hvor man har en veludnyttet overskuelig have med vestvendt træterrasse og nedgravet trampolin. Endvidere er der på grunden anlagt indkørsel med grus.
Kontakt SKAGEN Mægleren for yderligere oplysninger om denne villa.