Ejerlejlighed i lækker kvalitet beliggende i naturskønt område
På Højengran finder I denne smukke ejerlejlighed, som er velindrettet i gode materialer og med flot interiør. Ejerlejligheden er beliggende i udkanten af idylliske Gl. Skagen i skønne omgivelse tæt på Klitplantagen med MTB spor, skøn strand samt knap 1 km til den Tilsandede Kirke, dermed kan naturen nydes i fulde drag både til bens og på cykel. Ind til Gl. Skagen er der blot ca. 1 km via stisystem, og her finder I Ruths Hotel med Wellness afdeling samt solnedgangspladsen, hvor det vilde Vesterhav samt den smukke solnedgang kan opleves. Fra Højengran er der ca. 4 km til centrum af Skagen, hvor der er et rigt tilbud af både butikker, kulturelle og gastronomiske oplevelser.
Lejligheden har et boligareal på 89 m² hvoraf de 10 m² er fællesareal, som er et fællesrum. Lejligheden er indrettet med: Entré Åbent køkken med opvaskemaskine samt nyt emfang i loft Stue med varmepumpe samt udgang til delvis overdækket terrasse, hvor der er gode lækroge Badeværelse med bruseniche, håndklædetørrer, formstøbt vask i bordarrangement med skabe, vaskemaskine samt ny vandvarmer (2020) Værelse med skabe Soveværelse med skabe og udgang til stor delvis overdækket syd/vestvendt terrasse, hvor solen kan nydes i fulde drag. Der er etableret en støjvold med beplantning, som god afskærmning for vejen.
Udover fællesrum, hvor der er vaskemaskine og tørretumbler, er der også cykelskur og gode parkeringsforhold direkte ud for indgangspartiet. Højengran har en god og velfunderet ejerforening og bygningerne er altid godt vedligeholdt, ligesom petanque bane og legepladsen. En fjerde del af Højengran er timeshare, hvilket gør at der er aktivitet på stedet året rundt.